BAGGRUND
.
Baggrunden for at skabe systemet
I Have a Dream… (Martin Luther King, august 1963)
Talen, hvor Martin Luther King redegør for sine drømme og visioner om en fremtid, hvor alle, uanset race kan leve sammen i harmoni som ligeværdige borgere.
Drømme
Drømme er det, der skaber fremtiden, og hvilken kørelærer har ikke drømt om en arbejdsdag uden alt for meget tidsspilde på tunge administrative opgaver, der jo ikke ligefrem fylder tegnebogen.
SKAT
Det er ingen hemmelighed, at SKAT holder et vågent øje med vores branche og kræver dokumentation og registrering af snart sagt alt og et kørselsregnskab, der skal overholde alle regler, og tydeligt dokumentere, hvem der har kørt hvor og hvornår.
Erhvervsstyrelsen
Erhvervsstyrelsen stiller større krav til, at virksomhedernes registreringer foregår elektronisk, og dette betyder, at vi skal registrere vores elevers data i flere forskellige systemer og ikke længere kan nøjes med lidt købmandsbogføring i en lommebog; det skal helst være et revisorgodkendt regnskab og bilag, der gemmes elektronisk.
Køreprøvebooking
Som kørelærer skal man oprette eleven i systemet ”Køreprøvebooking” med navn, adresse, cpr-nummer, telefonnummer, kategori og meget mere.
Vi skal også udfylde en ”ansøgning om kørekort” med nøjagtigt de samme data og naturligvis en lektionsplan i to eksemplarer, måske skal eleven have en adgang til et elektronisk teoriprøvesystem, og endelig skal eleven registreres, så vi kan udstede faktura eller kvittering.
Der uddannes ikke længere så mange kørelærere
De nye bestemmelser om uddannelse af kørelærere er så krævende og dyre, at der nok ikke kommer ret mange nye kørelærere til i de første mange år.
Fødselstal og generhververe stiger
Med de kendte fødselstal er elevtilgangen ikke for nedadgående og med de mange generhververe, som er kommet til i de senere år, ser det ud som om, vi får rigeligt at se til med undervisning fremover.
Vi oplever alle, at elevantallet kan svinge; nogle gange har nogle køreskoler meget travlt, mens andre sukker efter elever, og så vender bøtten pludselig.
Og det gavner ikke branchen, at man går på strandhugst hos hinanden og alene bruger prisen som parameter.
Hvad er det så, vi kørelærere skal bruge vores tid på?
Ja, det må ganske enkelt være at undervise og skabe gode og sikre trafikanter og minimere den tid, vi skal bruge på administration og dokumentation.
Vi har en drøm… (Rødovre køreskole, august 2013)
Dagen, hvor nogle kørelærere redegør for deres drømme og visioner om en fremtid, hvor alle, uanset tilhørsforhold kan arbejde sammen i harmoni som ligeværdige.
Drømme er..
Drømme er det, der skaber fremtiden, og i august 2013 var vi nogle kørelærere, der mente, at bægeret var fyldt; vi brugte urimeligt megen tid på at administrere og gentage vores data, og et besøg af SKAT omkring kørebøger gav os drømmen og tanken om, at dette måtte kunne gøres på en nemmere måde ved hjælp af den nye teknologi.
- Vi kikkede på, hvem der skulle tages hensyn til, og fik dem opdelt i 3 grupper:
Myndighederne:
Politiet forlanger dokumentation for, at eleverne har gennemført undervisningen som krævet i undervisningsplanen, i den rigtige rækkefølge jf. lektionsplanerne og i henhold til kørekortbekendtgørelsens regelsæt. SKAT kræver en tydeliggørelse af kørselsregnskabet og ser gerne, at al pengeoverførsel sker elektronisk, så man kan følge sporene.
Kunderne:
Vores kunder har behov for at føle sig trygge og reelt behandlet, hvorfor der er opstået et elektronisk behov for gennemsigtighed i produkter og priser. Tit er det forældrene, der betaler, og i vores samfund er forbrugerne bevidste om priser, og de kræver Value for Money.
Køreskolerne:
Vi har behov for en fornuftig indtjening, der både dækker vores udgifter nu og her, men også gør, at vi kan forblive på det marked, der i mange år har lidt under stigende konkurrence på priser og kvalitet. Vi ønsker at give en god undervisning; men vil også gerne have en rimelig betaling for vores arbejde.
Projektets faser
Der var tale om et stort og omfangsrigt projekt, hvor mange var/er involveret, så vi har opdelt projektet i faser.
1. fase
Først skulle vi have fod på myndighedernes krav, og vi fik en god dialog med SKAT omkring de elektroniske kørebøger, som der findes et utal af, for at slå fast, hvad man kunne godkende.
Det var især vigtigt for SKAT, at det kan dokumenteres, HVEM der har kørt HVORNÅR og HVORHEN. Som kørelærer starter og slutter vi jo tit på samme adresse, og det vanskeliggør derfor en korrekt opdatering af kørebogen.
2. fase
Næste skridt var kontakten til nogle af de firmaer, der tilbyder GPS overvågning i forbindelse med kørebog, for at finde en leverandør af data, som kunne bruges direkte.
Vi er sikre på, at knuden er blevet løst, og SKAT har sagt god for vores model, der automatisk opdaterer en kørebog med de krav, som stilles og stort set uden, at vi skal røre en finger.
3. fase
Gennemskuelighed og tryghed for kunderne kræver åbenhed omkring priser og produkter, og en elektronisk fakturering og bankoverførsel understøtter disse krav.
Der findes flere gode bogførings- og faktureringssystemer, der kan håndtere dette, så her gælder det kun om at vælge det, der passer til den enkelte.
4. fase
Politi og KL (Kommunernes Landsforening), der står bag de offentlige systemer har alle sagt god for vores ide og mener deres behov dækket af vores system.
Det betyder, at når det nye offentlige kørekortsystem går i luften, kan alle arbejdsgange nu udføres elektronisk; det eneste, KL manglede, var lektionsplanen, hvilket netop er en del af vores tankegang.
5. fase
Hvis vi skal tjene penge, er det nødvendigt at vælge nogle priser, der dækker vores omkostninger; men også sikre, at de kørelærere, der arbejder for os, får en rimelig betaling for deres arbejde.
Dette betyder, at man kan stille krav til kvaliteten og dermed tilbyde en Fair undervisning til en Fair pris.
Det administrative arbejde bør være så minimalt som muligt, og derfor skal de systemer, vi arbejder med, kunne udveksle data uden for meget arbejde for den enkelte.
Vi skal ikke nødvendigvis have samme priser; men hvis systemerne kan snakke sammen, kan vi også bedre hjælpe hinanden og dele erfaring og viden; i stedet for at se konkurrenter kunne vi alle blive kolleger, der går efter de samme mål: at tjene penge og skabe en trafiksikker fremtid.
Alt i alt ønsker vi at alle bliver behandlet Fair, så vi alle er vindere, og ingen bliver taber!
. .